§1

Foreningens navn er Valsgård gymnastikforening, hjemsted Mariagerfjord kommune.

Stiftet 1. gang 1891.

§2

Foreningens formål er at fremme idræt og andre kulturelle aktiviteter.

§3

Foreningen er medlem af DGI Nordjylland og dermed af DGI.

§4

Stk. 1 – Som aktive medlemmer kan optages børn og voksne, når de vedkender sig nærværende vedtægter.

Som støttemedlemmer kan optages enhver.

Stk. 2 – Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når den finder grund dertil.Det udelukkede medlem kan anke kendelsen på førstkommende generalforsamling.

§5

Stk. 1 – Foreningen ledes af en bestyrelse, bestående af en formand og et ulige antal bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 5.

Stk. 2 – Formanden vælges for 1 år ad gangen, alle øvrige for 2 år.

Stk. 3 – Valgbar er ethvert medlem, der er fyldt 14 år.

§6

Stk. 1 – Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de for foreningen indgående forpligtigelser, for hvilke alene foreningen hæfter med dens respektive formue.

Stk. 2 – Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtigelse over for foreningen, ud over kontingentforpligtigelsen.

Stk. 3 – Foreningens medlemmer har ikke noget krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.

§7

Stk. 1 – Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert år i februar måned. Indkaldelsen sker ved annoncering i de relevante lokale medier og/eller på foreningens hjemmeside med mindst 14 dages varsel.

Stk. 2 – Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før og forlægges bestyrelsen inden generalforsamlingen.

Stk. 3 – Kun fremmødte aktive medlemmer, der er fyldt 14 år har stemmeret.

Stk. 4 – På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindeligt stemmeflertal (over halvdelen), dog kræves til udelukkelse af et medlem, samt til ændring af disse vedtægter, mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for forslaget.

Skriftlig afstemning kan efter ønske foretages.

Personvalg er dog altid skriftligt.

Stk. 5 – Der føres protokol over vedtagne beslutninger.

§8

På de ordinære generalforsamling behandles følgende:

1. Valg af dirigent

2. Aflæggelse af beretning.

3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.

4. Behandling af indkomne forslag

5. Valg af:
a. Formand
b. bestyrelsesmedlemmer
c. suppleanter
d. revisor
e. revisorsuppleant

6. Eventuelt.

§9

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet af bestyrelsen finder det fornødnt, eller når mindst 1/4 af foreningens aktive medlemmer stiller skriftligt krav herom med forslag til dagsorden.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet herom er modtaget, og den skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling.

§10

Foreningen tegnes ved underskrift af formanden, dog ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån af den samlede bestyrelse.

§11

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

§12

Foreningens regnskabsår går fra 01.01 til 31.12 og senest den 01.02 afgiver bestyrelsen driftregnskab til revisorerne.

§13

Til beslutning om foreningens opløsning kræves, en sådan vedtages med mindst ½ af de afgivne stemmer ved 2 på hinandenfølgende generalforsamlinger med mindst 1 og højst 3 måneders mellemrum.

I tilfælde af opløsning tilfalder foreningens formue, der bestemmes af den sidst afholdte generalforsamling, dog et formål der støtter det frivillige foreningsarbejde indenfor Valsgård sogn

 

Ovenstående lov for Valsgård gymnastikforening er vedtaget enstemmigt d. 21. februar 1984.

 

Ændring i §3 og §13 den 26. februar 1996.

 

Ændringer i §1 (Mariagerfjord) og §3 (DGI Himmerland) enstemmigt vedtaget på generalforsamling den 21. februar 2008

 

Ændring i §5 stk 1 vedtaget på generalforsamlingen den 16. februar 2015

Ændring i §8 vedtaget på generalforsamlingen den 19. februar 2024